← Tilbage til Inspiration
AI•1. oktober 2026•Anders Thorndahl

Når maskinerne overtager rutinen, vågner det menneskelige hjerte

Efter mit indlæg i går, om hvordan jeg fandt min personlige retning i en hængekøje i Norge. Så drejer jeg i lyset af det, i dag, synet lidt mere fremad.

Det er svært ikke at mærke det i hverdagen. Fornemmelsen af, at udviklingen ruller hurtigere, end vi næsten kan nå at blinke, og at kunstig intelligens langsomt men sikkert flytter ind i sprækkerne af vores dagligdag. Fra de små automatiske svar i vores indbakke til de store systemer, der analyserer vores data. Inden for de næste ti år vil vi se en gradvis og mærkbar overdragelse af de opgaver, der kan sættes på formel – rutinerne, det forkrommede overblik over data, de gentagne og administrative handlinger. AI kommer til at ændre vores arbejdsliv markant. Den vil tage jobs, ja, men den vil i den grad også skabe nye og hidtil usete muligheder for os.

Midt i denne teknologiske revolution opstår der dog en smuk modbevægelse, som rører ved noget helt essentielt i os. Jo mere effektive, fejlfrie og mekaniske maskinerne bliver, jo mere værdifulde bliver vores bløde, uperfekte og menneskelige egenskaber. Efterspørgslen på ægte, visionært lederskab, dybe følelser, personlig udvikling og reelt nærvær er i fuld gang med at eksplodere. Vi står over for en fremtid, hvor de kompetencer, der ikke kan kodes, bliver vores vigtigste valuta. Det handler om evnen til at trøste, til at inspirere, til at mærke intuitionen og til at sikre kvaliteten af det nære i en travl verden. Der mener jeg også kvaliteten af vores personlige og unikke kvaliteter - det er gør os til det menneske vi er.

Vi kan faktisk allerede mærke en snigende AI-træthed i samfundet. Vores digitale feeds flyder over med glansfulde, polerede AI-billeder og syntetiske videoer, hvor alt er perfekt proportioneret. I starten var det overvældende og fascinerende, men nu har nyhedens interesse lagt sig, og en form for mæthed har indfundet sig. Vi er begyndt at savne det, der flosser i kanten. Vi savner det, som har sjæl, det som bærer præg af en menneskelig tanke, og det som et andet levende væsen har haft i hænderne eller hjertet.

Netop derfor er den stigende tendens til AI-mærkning ikke bare en praktisk eller juridisk foranstaltning; den er også nødvendig for vores fælles tryghed. Den hjælper os med at beskytte det ægte og navigere i en digital virkelighed, hvor det autentiske risikerer at blive en mangelvare. Vi har brug for at vide, hvornår vi spejler os i et andet menneske, og hvornår vi ser på en algoritmes beregninger. Næsten som Neo, som ser koden, i filmen The Matrix fra 1999.

Når algoritmerne overtager det praktiske og det stringente, får vi foræret en unik, historisk mulighed. Vi skal ikke længere bruge vores bedste energi på at opføre os som robotter. I stedet får vi frigivet tid og mentalt overskud til at være mere af det, vi reelt er skabt til at være: kreative, empatiske, legende og forbundne. Fremtidens succes handler ikke om at konkurrere med maskinerne på logik og hurtighed, men om at genopdage og fejre vores eget værd. De virksomheder og de individer, der forstår at dyrke den menneskelige relation og skabe rum for følelsesmæssig intelligens, er dem, der vil forme den nye tidsalder.

Det er tid til at stoppe op og mærke efter, hvordan vi hver især vil navigere i denne nye virkelighed. Det er nu, vi skal lægge fundamentet for vores eget arbejdsliv og mentale trivsel i en højteknologisk fremtid.

Har du tænkt over, hvad AI kan skabe og gøre for dig? Hvad er din personlige strategi?

IMG_4896.jpeg

Hvad dræner din energi på jobbet?

Tag den gratis mini-test på 2 minutter — få dit største dræn gratis. Ærlig indsigt, uden diagnoser og krystaller.

Tag energi-testen →

Få ugentlige mikro-tips + fuld energi-profil

Ved tilmelding accepterer du privatlivspolitik. Afmeld når som helst.

Skrevet af Anders Thorndahl

Relaterede indlæg

AI· 1. oktober 2026

Hvordan bruger man AI til lederudvikling?

Tre konkrete use-cases: 1:1-forberedelse, trivselspuls og udviklingssamtaler — med mennesket i centrum.

AI· 17. september 2026

AI-coaching til ledere: Hvad virker — og hvad der ikke gør

En AI-coach er ikke en erstatning for en mentor — det er en sparringspartner der aldrig er optaget. Her er hvordan ledere får mest ud af den.

AI· 17. september 2026

Ny AI-quiz viser dine blinde vinkler, helt uden at dømme dig

En simpel quiz kan afsløre, hvordan du reagerer under pres – og hvor din selvindsigt har plads til at vokse. Prøv den nye AI-quiz på Asktheflowers.dk og få et æ